08/10/2025 0 Kommentarer
Fredagsklubben: foredrag ved Lis Mærsk: Så syng da, Danmark, lad hjertet tale
Fredagsklubben: foredrag ved Lis Mærsk: Så syng da, Danmark, lad hjertet tale

De sønderjyske sange fra 1840erne og frem til genforeningen i 1920.
ved Lis Mærsk staunstrup
Hver fugl synger med sit næb og hver egn har sine sange. I Sønderjylland synges der meget. Der synges om danskhed og fællesskab, der synges som protest. Sådan har det altid været, og en del af sangene er blevet landskendte, også selvom nogle sange i en periode var forbudte! Kom og hør fortællingen om de sønderjyske sange fra 1840erne store sangstævner og frem til tiden omkring genforeningen i 1920. Vi bliver akkompagneret på klaver, når vi synger enkelte strofer af de forskellige sange, og runder af med at overveje, om der kan trækkes linjer frem til i dag, hvor sang igen skal være en del af danske skoleelevers hverdag.
Har du brug for at komme ud og tale med andre, så er der en god lejlighed til det i Fredagsklubben, hvor vi drikker kaffe/te og hygger os sammen. Alle er velkomne og man behøver ikke melde sig til i forvejen.
Vil du vide mere om Fredagsklubben, kan du kontakte sognepræst Anne Elise Nielsen.
Der er mulighed for at bestille kirkebil til sammenkomsterne for gangbesværede, som har bopæl i Gladsaxe Sogn. Henvendelse herom til kordegnekontoret på 39 67 74 73 # 1 senest torsdag inden klokken 12.00.
Kommentarer