Svigtede sin bedste ven

 

Simon drev en blomstrende virksomhed. Han havde flere folk ansat. Han var dygtig og blev omtalt med respekt, initiativrig og handlekraftig som han var. Men en dag afviklede han sin virksomhed – for at slå ind på en helt anden kurs.

Simons ven, Jesus, havde opfordret ham til et karriereskift. Simon var gået i gang med at studere teologi. Det var Jesus, der underviste ham og gav ham supervision. De var nu på vej til Jerusalem, teologernes højborg, hvor de skulle fejre påske. Men der var en vis risiko forbundet med denne rejse. Modstanden mod Jesus og hans tilhængere var voksende og gik i retning af forfølgelse.

Simon havde stadig store ambitioner. Selv om hans studiekammerater skulle stikke halen mellem benene, var han sikker på at stå distancen. Desværre sammenlignede Simon sig alt for meget med de andre. Men han ville gerne være lederen i flokken. En dag sagde han til Jesus: ”Selv om de andre skulle svigte, kan du altid regne med mig! Ja, om jeg så skulle dø med dig, vil jeg altid stå ved din side!”

"Simon, Simon,” svarede Jesus omsorgsfuldt. ”Du skal vide, at du vil blive rystet i din inderste grundvold i Jerusalem. Men jeg vil bede for dig om, at din tro ikke skal svigte.”

I Jerusalem gik det langt værre, end Simon havde forestillet sig. Jesus blev arresteret og dømt til korsfæstelse. Da blev Simon skrækslagen for, at han kunne risikere samme skæbne. Det fik ham til at bande og sværge på, at han slet ikke kendte Jesus, og at han intet havde haft med ham at gøre.

I det samme gik det op for Simon, at han havde svigtet sin allerbedste ven. Hans forsikringer om troskab var bristet. Han fik ikke engang mulighed for at sige undskyld, for dagen efter blev dødsdommen eksekveret. Jesus døde. Simon var fuldstændig knust. Han græd utrøsteligt.

Selv om kammeraterne også havde svigtet – var der ingen, der var faldet så dybt som han. Det kunne have været nærliggende, at Simon også havde hængt sig, ligesom Judas gjorde. Simon gik ud og græd, men han gik ikke hen og hængte sig. Hans troskab svigtede – men ikke hans tro. For Simon kom i tanker om, at Jesus havde sagt, at han ville bede for ham.

Simon forstod, at på trods af alt, ville Jesus stadig være hans ven. Det bevægede ham så dybt, at han ikke opgav. Jesu forbøn holdt ham i live.

Det er ikke kun Simon, der er så privilegeret, at Jesus beder for ham. Nej, Jesus beder også for os. Han opgiver os ikke – uanset, hvordan vi har svigtet. Han forbliver sin kærlighed tro over for os. På trods af alt vil han gerne være vor hjerteven.

De bedste hilsner

Roar Tuxen Lavik, gladsaxekirke.dk

---

Kilde: Den bibelske tekst, der har givet inspiration til denne miniprædiken er "Striden om at være den største" og "Forudsigelsen af Peters fornægtelse" fra Lukasevangeliet kapitel 22, vers 24-34, som du kan læse her. Denne tekst prædikes der over 1. søndag i fasten (2).