Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncerter

 

 

Krig og kærlighed i Gladsaxe Kirke 
Mesterværker af Beethoven og Shostakovich  

Onsdag d. 15. september kl. 20.00 i Gladsaxe Kirkes Kapelsal

Gladsaxe Kirke byder på en eksklusiv kammerkoncert med Rudersdal Kammersolister, der består af nogle af Danmarks bedste kammermusikere. Violinisten Christine Pryn, cellisten John Ehde og pianisten Manuel Esperilla opfører mesterværker fra det 18. og det 20. århundrede.

Beethovens 1. klavertrio blev skrevet i 1795 og balancerer på grænsen mellem klassiken og romantikken. Det er ung musik, der både byder på masser af energi og smægtende melodier, som leder tanken hen på den første forelskelse. 

Fra det 20. århundrede kan man opleve den russiske komponist Dmitri Shostakovich' dramatiske klavertrio, som blev skrevet under 2. Verdenskrig i 1944. Mens han arbejde på værket, døde hans bedste ven, og det ramte ham så hårdt, at han tvivlede på, om han nogensinde ville komponere igen. Men han fik færdiggjort trioen og dedikerede det til vennen, Ivan Sollertinsky.
Inden nedlukningen turnerede Rudersdal Kammersolister i Rusland, hvor de bl.a. optrådte i Skt. Petersborg. Blandt publikum var en gammel mand, der viste sig at være Sollertinskys søn, og som var meget begejstret for deres fortolkning! 

Der er gratis adgang til koncerten.

 

Aiolos duo

Aiolos Sax and organ duo

Lørdag 09. oktober kl. 15.00

Saxofon - Henriette Jensen
Orgel -  Tina Christiansen

I 2011 opstod et yderst spændende samarbejde mellem saxofonist Henriette Jensen og organist Tina Christiansen. Siden da er det blevet til mange flot roste koncerter i små og store kirker landet over.Henriette spiller på både sopran-, alt- og tenorsaxofon, og duoens repertoire er derfor meget varieret og spænder over alt fra transskriptioner af barokværker og romantisk musik til helt moderne kompositionsmusik skrevet originalt for besætningen. Duoen har uropført musik af komponisterne Christos Farmakis, Lars Kristian Hansen og Niels Christian Rasmussen, og flere komponister er pt. i gang med at skrive nye værker til duoen. Til denne koncert vil de bl.a. uropføre et nyt værk, "For crying out loud", skrevet af Gladsaxe Kirkes organist, Bo Lundby-Jæer
‘For crying out loud’

Hjemmeside - https://tina-christiansen.dk/ensembles/aiolos%20sax%20%26%20organ%20duo....
Facebook - https://www.facebook.com/Aiolos-Sax-Organ-Duo-450792221728564/